Kundeservice 86 96 61 11
Trustpilot
Højeste Service • STOR Mængderabat • Ingen gebyrer
Gode Forårs-tilbud • GRATIS levering i HELE Danmark
  • Forside  >
  • Granitskærver (Undgå spild)

Granitskærver (Undgå spild)

Det er utrolig nemt at bestille granitskærver og andre produkter fra os. Men det kan faktisk godt være en udfordring at komme af med det overskydende, hvis der er for meget, hvilket ofte er tilfældet når man bestiller en eller flere maxibags. Derfor tilbyder vi nu, at man får den mængde man skal bruge, udregnet fra det antal kvadratmeter (m2) der skal dækkes.
Du slipper for bortskaffelse, og udregning af mængde. Og samtidig gør du miljøet en tjeneste.

Vi tilbyder denne service på alle vores granitskærver, som du kan se herunder. Granitskærver bruges til mange formål, og pynter mange steder rundt hele Danmark. Kvaliteten er i top, og vi går aldrig på kompromis.
De kommer fra udlandske natursten, og farven siger noget om området hvor de er udvunden fra.
Klik ind på billederne og få mere information.

Altid Gratis fragt & hurtig levering.

Se mere

Hvad er granitskærver?

Granitskærver er klippestykker fra bjerge som oftes bliver udvunder i Norge og Sverige. Farven og strukturen i de enkelte granitskærver fortæller noget om det eksakte område det kommer fra. Det er altså forskellige områder, hvor grå, røde, hvide og sorte granitskærver kommer fra. Densiteten/massefylde på granitskærver er også forskellig. Sorte skærver vejer ca. 1700 kg. for 1 m3, mens grå skærver måske "kun" vejer 1500 kg. for 1 m3.

Hvordan lægger man granitskærver?

Granitskærver lægges ofte i indkørsler, i bede og ved haveanlæg. Den mest korrekte måde at opbygge en belægning med granitskærver på er, ved først at lægge et lag stenmel i ca. 3 cm. Herefter stampes stenmelet med pladevibrator eller alternativt en havetromle. Dernæst udlægges granitskærverne i et lag på ca. 5 cm. Det man skal være opmærksom på er, at desto større en granitskærve man vælger, desto tykkere et lag kræver belægningen for at dække ordentlig. Altså siger vi som grundregel at granitskærver i størrelsen 11-16 mm. skal udlægges i et lag på 5 cm. Ved en større skærve på f.eks. 32-45 mm. anbefaler vi at udlægge et lag på ca. 10 cm.

Hvilken størrelse granitskærve skal man vælge:

Granitskærver 5-8 mm.:

er en lille granitskærve, der oftes bruges i bede og haveanlæg. Denne størrelse granitskærver er typisk for lille til indkørsler, da den vil sætte sig i dæk på biler. Anbefalet lag ca. 3-5 cm.

Granitskærver 8-11 mm.:

er meget brugt i bede og haveanlæg. Denne skærve bruges også til indkørsler, dog er vores erfaring, at en granitskærve i størrelsen 8-11 mm. også kan sætte sig i dæk. Anbefalet lag ca. 4-5 cm.

Granitskærver 11-16 mm.:

er den mest brugte størrelse til indkørsler og perfekt til dette formålet. Denne størrelse granitskærve sætter sig ikke i dæk, og har en meget passende størrelse til indkørsler. Den er også rigtig meget brugt i bede og haveanlæg. Anbefalet lag ca. 5 cm.

Granitskærver 16-22 mm. og granitskærver 12-22 mm.:

er brugt i indkørsler og haveanlæg. En meget flot størrelse granitskærve og den specielle fordel ved denne størrelse er, at skærverne bliver tungere, og ligger ekstra godt fast. Anbefalet lag 6-8 cm.

Granitskærver 32-45 mm.:

er en såkaldt baneskærve eller jernbaneskærve. Det er store granitskærver, som bruges til havebede for at give et mere rå "look". Anbefales ikke til indkørsler, da skærverne er for store. Meget flotte granitskærver, nærmest små brudstykker. Anbefalet lag ca. 10 cm.

For yderligere informationer og rådgivning angående granitskærver sidder vi klar i vores kundecenter på mail og telefon. Mail: maxibag@maxibag.dk og telefon: 86 96 61 11. Rigtig god fornøjelse og kig ind på de enkelte produkter, og find netop den granitskærve, der passer bedst til netop dit projekt.

 

Hvor mange granitskærver skal jeg bruge pr. m²
Det afhænger af størrelsen på skærverne. 1 m³ dækker 25-30 m² ved de mindske skærver (5-8 mm), og 10 m² ved de største (32-45 mm). Den anbefalede tykkelse står beskrevet under hver enkelt produkt.
Hvor tykt et lag skærver skal jeg udlægge?
Jo større sten - jo tykkere lag. Ved de mindste sten (5-8 mm) anbefaler vi 3-4 cm. Ved de største (32-45 mm) anbefaler vi 10 cm. Under hvert produkt finder hjælp til udregning.